Niels Brock

'Viden og nærvær bragte os gennem et IT-kvantespring'

‐ Det er meget enkelt. Jeg gider simpelthen ikke, at spilde min tid med halve forklaringer og usynligt ansvar. Og slet ikke når jeg står over for så stor, kompliceret og kritisk en opgave, som den vi lige har været igennem. Handelsskolen Niels Brocks IT‐chef, Sasa Dervovic, lægger ikke skjul på, hvorfor valget faldt på Motus A/S, da Niels Brock stod foran den største forandring af skolens it‐infrastruktur i flere år. 

Kvalificeret dialog

‐ Det er ikke kun et spørgsmål om teknologi, men også om tillid. Folkene fra Motus ved, hvad de taler om – de er ikke kun sælgere, men kender teknologien og løsningsmulighederne til bunds. Og så var de gode til, hurtigt, at skyde sig ind på vores udfordringer og pege på den teknologi, der kunne bære os videre. Det gav en meget kvalificeret dialog lige fra start. Og den form for tryghed gør altså en forskel på et marked, hvor alle ved, at det er uendeligt svært for en it‐leverandør, at overraske positivt. Enten spiller det som beskrevet, eller også gør det ikke, lyder det med et smil fra Sasa Dervovic, som i dag glæder sig over sin professionelle intuition.

- Vi har gennemført et mindre it‐kvantespring uden ét sekunds nedetid, og det tilskriver jeg i høj grad det samarbejde, vi har haft med Motus.

Offensiv IT‐strategi

Niels Brock har en offensiv it‐strategi, som sigter mod komplet digitalisering, herunder helt individuelle brugerinterfaces for alle skolens elever og ansatte. Strategien skal samtidig understøtte skolens mål om at være et internationalt og netværksbaseret center for læring.

Men i lighed med mange andre virksomheder, oplever Niels Brock en galoperende vækst i applikationer og datamængder, som i sig selv sætter systemerne under pres. Derfor var der behov for en gennemgribende modernisering af skolens it‐infrastruktur ‐ fra et fragmenteret netværk af mange små servere, på seks forskellige lokationer, til et mere velkonsolideret servermiljø bestående af større og mere skalérbare servere i to datacentre.

Samtidig ønskede Niels Brock at tage hul på en større virtualiserings‐proces. Målet er, at 80 procent af serverkapaciteten skal være virtuel.

‐ Ved at konsolidere på færre men større servere, og samtidig øge virtualiseringen, sparer vi ikke blot på strømmen, vi har også fået større kapacitet, mere stabilitet og højere fleksibilitet, fortæller Sasa Dervovic.

Deduplikering og snapshot af data

Samtidig er de stigende datamængder kommet i kort snor med en ny storage‐løsning fra IBM, hvor Sasa Dervovic især er begejstret for deduplikeringen.

Ved hjælp af deduplikering skal data kun lagres én gang, ét sted. Dupletter af data håndteres ved hjælp af pointerteknologi, hvilket mindsker behovet for storagekapacitet og back‐up plads.Ved hjælp af Snapshot og Snapdrive‐ teknologi, minimeres behovet for traditionel bånd back‐up, og samtidig er det blevet enkelt og ukompliceret at reetablere data uden unødig spild af dataplads.

‐ I dag er vi nøjagtig, hvor vi ønskede at være for et år siden. Vi har været gennem en kritisk proces, uden at tabe noget undervejs. Løsningen blev designet og implementeret helt efter planen. Den nye infrastruktur blev bygget op parallelt med vores kørende systemer, og da vi endelig trykkede på knappen, spillede alt som det skulle. Det skyldes ikke mindst, at Motus, hele vejen igennem, har udvist den form for professionalisme, der kun kan tilfredsstille en kritisk kunde som mig, slutter Sasa Dervovic.