Kwintet

Motus A/S strømliner Kwintets IT infrastruktur, så den verdensomspændende virksomhed kan få det optimale ud af forretningen.

‐ Det handler om pålidelighed på alle niveauer. For når man vælger en leverandør, vælger man ikke bare en leverandør. Man vælger en partner, som man skal kunne stole på.

Netop derfor er Stig Aastrup, IT‐direktør hos den globale producent af arbejdstøj – Kwintet særdeles glad for, at han valgte Motus A/S som rådgiver og leverandør af virksomhedens nye storage‐løsning og host‐setup. 

‐ Fordi Motus netop er pålidelige i alt, hvad de foretager sig: I deres kompetencer ‐ de ved rent faktisk, hvad de taler om. I forhold til aftaler ‐ de holder, hvad de lover. Og i forhold til at forstå, hvornår ting er vigtige for kunden – de agerer prompte, når vi har brug for dem, fortæller Stig Aastrup.

Som IT‐direktør i et selskab med 3300 medarbejdere fordelt på en lang række forskellige datterselskaber i 24 lande som Kaukasus, Kina, USA, Danmark, Skotland og Bangladesh har han rigeligt at gøre med at få strømlinet virksomhedens samlede IT‐infrastruktur.

 ‐ Vi står over for en kæmpe udfordring i forhold til at strømline og ensarte vores IT rundt i de forskellige lande, og i en proces hvor vi går fra stenalder‐IT til hightech IT, skal jeg kunne stole 100 procent på min leverandør, og det kan jeg på Motus, siger Stig Aastrup. 

Ny IT‐struktur

 Udfordringen for Stig Aastrup er, at Kwintet er et selskab skabt gennem en lang række opkøb og fusioner mellem en masse forskellige virksomheder. Derfor har de enkelte virksomheder traditionelt kørt med forskellige IT‐systemer koblet sammen på et traditionelt VPN‐netværk

.‐ Men vi er i fuld gang med at skabe en billigere, grønnere og mere sikker struktur, hvor alle kan arbejde optimalt, og hvor vi i sidste ende står med færre stand alone systemer og flere fælles systemer, fortæller Stig Aastrup.

Endnu er Kwintet og Motus ikke helt i mål, men de er godt i gang med at få lagt infrastrukturen på plads. Foreløbig er de to IT‐hovedcentre i henholdsvis Odense i Danmark og Borås i Sverige sat op. Samtidig er afdelingerne i Aberdeen i Skotland, Breda i Holland og selve hovedkontoret i Malmø også kommet med på det nye system. 

Deduplikering og virtualisering

 IT‐direktør Stig Aastrup er meget begejstret for de færdige løsninger på både storage og host‐setup. ‐ Systemerne er utroligt stabile, og samtidig sparer vi en masse penge – både på strøm og på kapacitetsudnyttelse. Han peger på deduplikeringen i den nye storageløsning. En pointerteknologi, der sikrer, at data kun ligger en gang fysisk på diskene. Dermed er der behov for både mindre diskkapacitet og mindre strøm. Samtidig er der rent sikkerhedsmæssigt mulighed for at spejle kritiske data mellem Odense og Borås og samtidig tage back‐up til Motus Online Back‐up. De fysiske servere er blevet virtualiseret på kraftige blades i IBM Bladecentre.

‐ De fylder væsentligt mindre, kræver langt mindre strøm og samtidig sørger virtualiseringen for, at de virtuelle servere kan udnyttes op til 80‐90 %, hvor de gamle fysiske servere ofte kun blev udnyttet med 5‐10 %, fortæller Stig Aastrup. 

Danmarks bedste leverandør

Alt i alt er han ikke bleg for at udnævne Motus til Danmarks bedste leverandør af storage‐løsninger.

‐ De kan virkelig deres kram, siger Stig Aastrup og fortsætter: 

‐ I min øverste ledelse var der i begyndelsen lidt skepsis i forhold til at vælge en mindre leverandør som Motus til så stor en opgave, men i dag er alle tilfredse, og som kunde vil jeg meget hellere være en stor fisk i en lille sø end en lille fisk i en stor sø.