DS Norden

DS NORDEN har optimeret deres serverplatform med IBM BladeCenter HX5 med nemmere drift og øget systemreaktionstid som resultat

Det danske hovedkontor i Dampskibsselskabet NORDEN A/S (DS NORDEN) er den centrale it-enhed for rederiets globale afdelinger og hjemmearbejdspladser, der alle er koblet op til hovedkontorets systemer. En ambitiøs, international vækststrategi har år efter år betydet nye forretningsenheder, nye medarbejdere og nye applikationer, der skal driftes og rulles ud centralt på den mest kosteffektive måde. Det stigende antal globale forretningsenheder, der skal IT-understøttes, stiller løbende nye og større krav til serverplatformen. Væksten er til at få øje på: Fra i 2000 at være 30 mand og få skibe, har rederiet i dag udviklet sig til en global koncern med 280 fastansatte medarbejdere og over 200 skibe.

- Vi er i fortsat vækst – og fokuserer på ny teknologi, der kan være med til at drive det. Derfor er det vores princip, at når det giver mening, så skifter vi serverne ud med henblik på løbende at optimere leveringen af applikationer og oppetid til vores brugere over hele verden, forklarer IT-director Sture Freudenreich, DS NORDEN.

Denne holdning var baggrunden for, at DS NORDEN ultimo 2010 optimerede deres Blade-serverplatform, der blev installeret i 2008.

Virtualiseret koncernløsning

Forudsætningen for rederiets dynamiske vækst er en dynamisk IT-infrastruktur.

- Vi har fra starten lagt os fast på en IBM-strategi. Vi har dog gennem tiden testet andre servere, men det er IBM-serverne, der leverer det, vi ønsker, siger Sture Freudenreich.

- Vi har meget god erfaring med IBM´s produkter og evne til at lancere teknologi, der kan håndtere nye behov.

Virksomhedens IT-fundament har siden 1999 udviklet sig fra at være en enkelt AS/400 server, til i dag at være en virtualiseret koncernløsning, der forbinder forretningsenheder i forskellige lande. Først fik man virtualiserede IBM rack-servere. Siden blev driften flyttet over på IBM Blade-platformen, som i dag danner grundlag for driften af over 100 virtuelle servere. Senest – ultimo 2010 – installerede rederiet et virtualiseret IBM BladeCenter HX5. Virtualiseringen er baseret på VMware. I nær fremtid udvides løsningen med et Citrix-lag. Det vil ifølge Sture Freudenreich lette den centrale distribution af virtuelle desktops og applikationer til fjernkontorer og hjemmearbejds­pladser. Blade HX5-projektet gik hurtigt. - Installationen tog kun en uge, og det var rimeligt nemt at gå til, lyder vurderingen.

Gode sparringspartnere

Alle DS NORDENs IBM-serverløsninger gennem tiden er blevet leveret af den samme IBM Partner – Motus.

I det seneste HX5-projekt har Motus leveret Blade-løsningen og fungeret som sparringpartner.

- Man kan sige, at Motus og vi er vokset sammen. De har været med fra starten, og de har løftet opgaven godt gennem alle årene, da de efterhånden kender vores forretning rigtig godt. vurderer Sture Freudenreich.

- At vi har fået en god løsning hænger også sammen med, at vi i Motus har en IT-partner, som har været med os hele vejen i 10 år, og hvor det ikke er nødvendigt at starte forfra hver gang. De er gode sparringspartnere, og så har de en dybere forbindelse ind i IBM, end vi selv har. Deres relation til IBM har været meget værdifuld for os, siger Sture Freudenreich. Fx i forbindelse med indkøb af HX5´erne.

 - Jeg havde bestilt en konfiguration, der viste sig ikke at være teknisk mulig. Så gik Motus i dialog med IBM på vores vegne, i stedet for blot at give orden videre til IBM. Deri ligger forskellen på at have en IBM-leverandør og en samarbejdspartner, siger IT-chefen, der også har besøgt IBM´s udviklingscenter i USA sammen med Motus.

- Det var super at komme meget tæt på IBM´s planer og visioner for Blade-platformen, og få svar på spørgsmål af deres udviklere. Det var en meget udbytterig tur, der viste hvordan IBM konkret kan understøtte DS NORDENs planer fremadrettet.