Vi søger en initiativrig Key Account Manager

Motiveres du af at være en nøglespiller i at opsøge nye forretningsmuligheder hos mellemstore og store virksomheder, så er du måske vores nye kollega i Brøndby eller Ry.

Markedet

Motus A/S hjælper virksomheder med et af tidens største problemer: At øge sikkerheden for deres data. Det gør vi ved at designe, levere og drive Storage-, BackUp- og Restore–as-a-Service løsninger for vores kunder. Cloud-baseret backup er Motus´ hurtigst voksende forretningsområde og udbydes både til private og offentlige kunder. Kunderne er primært enterprise og det offentlige segment.

Tillid er den vigtigste værdi.

Jobbet

Din opgave er at vækste din egen portefølje fra bunden. Den hurtigste vej til din succes er at anvende dit personlige netværk og knofedt og bygge videre på det herfra.

Du sikrer en stabil og hurtigt voksende pipeline for at kunne indfri forventningerne til salget.

Du har frit råderum til at kontakte og bearbejde virksomheder, der ikke er eksisterende kunder i Motus eller er i dialog med en kollega.

Vi har mange partnere, der omgiver os, og det bliver væsentligt for dig at kunne udnytte det netværk for at skabe succes for dig selv og dermed for os.

Hvem er du?

Du har erfaring med salg af IT-løsninger til IT-beslutningstagere.

Det er et plus, hvis du har erfaring med salg af sikkerhed/backup/storage.

Du er god til at bygge nyt personligt netværk, og du er fokuseret på at skabe ny, tillidsfuld og kvalificeret dialog. En succesfuld blanding af bredde og målrettethed er nøglen til succes hos os.

Du har mere end 5 års kommerciel erfaring, og du er i besiddelse af en god forretningsforståelse.

Du er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt.

Du sætter pris på et godt CRM-system, og du anvender systemet aktivt hver dag.

Vigtigst af alt: du er opstartende og selvkørende i dit salgsarbejde med et super øje for kundernes motivation til at handle.

Vi tilbyder

Et udfordrende job i en dynamisk og markedsledende virksomhed i kraftig vækst understøttet af stærke digitale løsninger og med gode kollegaer. Du får en central rolle og medansvar for at vækste en fremadstormende virksomhed, hvor tempoet er højt. Vi er en del af en større koncern, hvor salg af teknologi og services er nøgleordet.

Løn og øvrige forhold efter kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Lokation: Brøndby eller Ry

Ansøgning

Send os dit cv og et par punkter om, hvorfor vi netop skal vælge dig eller kontakt os for mere info om stillingen.

Send dit CV på mail til lala@motus.dk

Forventet start: hurtigst muligt

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte CSO Lars Lastein på telefon 25507298.