Zibra A/S køber 80% af Motus

Det er med stor glæde, vi kan orientere om, at Motus pr.1.2.2020 bliver en endnu stærkere samarbejdspartner.

Zibra A/S har købt aktiemajoriteten i Motus A/S, og sammen ønsker vi at udbygge Motus’ markedsledende position indenfor backup og datasikkerhed;

herunder at understøtte

  • de voksende krav til backup fra Cloud-tjenester
  • håndtering af enorme datamængder
  • beskyttelse mod IT-angreb
  • specialiserede kompetencer indenfor backup og arkivering

Ulrik Helio og Kristian Helio fortsætter i ledelsen af selskabet, ligesom navnet, Motus A/S, består og alle Motus’ medarbejdere fortsat er en del af virksomheden.

Ambitionen er at blive den største og mest kompetente aaS-leverandør af cloud- og on prem-backup, storage og arkivering i Danmark, uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores services.

Læs mere i pressemeddelelsen og i Berlingske Business' artikel om Zibras investering i Motus.