7 ting du skal have styr på, før du lægger dine data i Skyen...

Online, Cloud, I Skyen, Remote… Kær backup har mange navne.

Flere og flere virksomheder vælger at lægge backup af data remote online. Men udbuddet er efterhånden en jungle, og kravene til remote backup er skærpet på begge sider af databehandlingen.

Læs her om de 7 ting du skal have styr på, før du lægger backup'en i skyen.

 

Hvad er fordelene ved online backup for netop jeres virksomhed?

Der kan være mange gode grunde til at lægge backup’en online. De mest almindelige er, at virksomheden slipper for at bruge tid og penge på backup-rutiner, vedligeholdelse og drift af systemerne, at datahåndteringen er blevet mere kompleks, at data er vokset ud af de gamle systemer - og der derfor skal helt ny IT infrastruktur til - eller måske skal datacenteret bruges til computepower og primær storage, så den dyre plads tæt ved brugerne ikke skal optages af backup og arkiver. Det er desuden de færreste, der bryder sig om, at det er de samme personer, der administrerer alle dele af virksomhedens forretningskritiske data og eksistensgrundlag. 

Vælg en udbyder der tilbyder en skræddersyet løsning på jeres udfordring – det kan være at få hostede egne systemer, shared service miljøer, aktive spejlinger af data, løsninger med hundredevis af TB eller PB data, behov for ekstremt hurtig restore eller dataadgang i tilfælde af disaster scenarier, eller arkivering for datterselskaber med begrænset båndbredde rundt omkring i verden.  

Hvordan kan jeg vide, om løsningen er det rigtige for os?

Din virksomhed har en unik profil - også på datasiden. Det betyder blandt andet, at jeres forbrugsmønstre ikke er mage til andres, og at I derfor heller ikke nødvendigvis har brug for det samme som "alle de andre". En prøveperiode, hvor I gratis får lov at lægge X antal TB op i skyen, kan give ro i maven.  - Det kan blive en både økonomisk og ressourcemæssig belastning for virksomheden, hvis backup-udbyderen viser sig ikke at kunne leve op til jeres behov og forventninger. 

Vælg en udbyder der tilbyder en grundig, gratis POC på de faktiske systemer, så I får afstemt jeres forventninger, inden I tegner kontrakt.

Hvor ligger data?

Der er ingen vej uden om backup. Og medmindre I har serverlokaler på en anden lokation (og bemanding 24/7) end selve virksomheden, er det en rigtig god idé at lægge backup’en remote online hos en udbyder, der opfylder alle krav til sikkerhed, båndbredde, strøm, køling, support, bemanding 24/7, teknisk know-how, Economies of Scale, osv.

Vælg en udbyder der har et godt ry og helt styr på sikkerheden! ISO 27001:2013 er en international standard til styring af informationssikkerhed - og samtidig jeres garanti for, at håndteringen af jeres data lever op til kravene i Persondataforordningen. Når data ligger hos én af de største og bedst renommerede udbydere i Danmark, har I desuden mulighed for at komme ud og besigtige datahallen, hvor backupudstyret står; det giver en sikkerhed for, at alt er som aftalt.  

Hvordan opbevares data?

Det er ikke ligegyldigt, hvilket udstyr der bliver taget backup på; Gammel backup teknologi, legacy HW, LTO 3-4-5 fungerer i isolerede miljøer, men med de enorme datamængder, der efterhånden flyder gennem årerne på de fleste virksomheders storagesystemer, er det vigtigt, at der er en strategi for, hvordan data kontinuerligt opbevares på medier, der kan migreres til tidssvarende teknologi. Uanset om der er tale om tape eller disk.

Vælg en udbyder med et datacenter der er ISO 27001:2013 certificeret, som tager backup på state-of-the-art udstyr og som – frem for alt – ved, hvad de laver! Bed evt. om referencer.  

Hvordan trækkes data hjem igen?

Den dag, hvor jeres virksomhed måske gerne vil trække data hjem igen, skal det være nemt, billigt og sikkert.

Vælg en udbyder, som ikke tager gebyrer for opsigelse af backup-aftalen (du betaler jo heller ikke for at hente dine børn, kun for pasningen af dem), og vælg en udbyder, hvor du nemt kan komme i direkte dialog med den eller dem, der har passet på dine data.    

Hvem har adgang til data?

Data er i dag livsnerven i de fleste virksomheders forretning, og stort set alle virksomheder har i dag følsomme og konfidentielle data liggende elektronisk. Det er derfor vigtigt, at du har tillid til den virksomhed, som håndterer din backup. Det er måske heller ikke hensigtsmæssigt, at det er det samme team, der håndterer live data og backup.

Vælg en udbyder med specialister indenfor backup procedurer, Data management, SLA, mv. og hvor du med en enkelt opringning kan komme i kontakt med dem, der har den daglige rutine med din backup.  

Hvad er omkostningerne ved Online Backup?

Der er masser af udbydere af online backup, og det kan virke fristende bare at slå til der, hvor prisen pr TB er absolut lavest, men husk at undersøge, hvad du får for pengene. Er det gebyr-frit ved opsigelse? Sikkerhed for, at prisen ikke pludselig stiger efter et år? Personlig dialog med backup personalet? Akut-hjælp ved nedbrud?

Vælg en udbyder som har en gennemsigtig, fordelagtig prispolitik, og som ikke skriver noget med småt i kontrakten.

 

Hvis du vil vide mere om lynhurtig, økonomisk, sikker, gebyrfri remote backup hos én af Danmarks største og dygtigste udbydere, så kontakt os på +45 39404066 salg@motus.dk.